UngDragør: 20510728 Klub: 23462637 // ungdomsskolen@dragoer.dk

Forsikring

Du/I skal være opmærksom på, at der ikke er kommunal ulykkesforsikring, der dækker aktiviteterne i Ungdomsskolen.

Der er altid en risiko ved at være aktiv. Går det galt, så er det som udgangspunkt skadevolderens eller den tilskadekomnes egen forsikring, der skal dække, akkurat som i folkeskolen. Det vil sige, at det er elevens eller forældrenes eget forsikringsselskab, der dækker ved tyveri eller ulykke på rejse, ved sport og ved skade på anden person. Kun i tilfælde, hvor et uheld kan tilskrives Dragør Kommunes ansvarsområde, fx. på grund af mangelfuld instruktion, er eleven dækket af kommunens erhvervsansvarsforsikring.

Forældre til unge i UngDragør og Friluftsskolen opfordres til at tegne en ulykkesforsikring der dækker ved de aktiviteter den unge deltager i. Aktiviteter som kajak og klatring dækkes sandsynligvis ikke af en almindelig ulykkesforsikring, dette bør afklares med forsikringsselskabet.