Fang hornfisk i Øresund

I Danmark varer hornfiskesæsonen fra cirka midt i april, den topper i maj og slutter i midten af juni. De store stimer i denne periode betyder, at der er kamp om føden, og derfor bider hornfiskene også ganske nemt på krogen. Af samme årsag er hornfisken en god fisk for begyndere eller for børn og unge. Fiskene bider nemt på krogen, der er mange af dem, og selvom de er hurtige, er de relativt nemme at trække i land.

Du kan kende hornfisken på dens lange næb og aflange krop. Hornfisken kaldes også for ”minisværdfisk”. Derudover er fisken også kendt for dens grønne ben.